Bang og Lille V

Bang og Betty er et meget intertekstuelt stykke, hvor kendskab til det moderne gennembrud og tidens største personligheder er essentiel for at få udbytte af fortællingen.
Opsætningen i det intime teaterrum Hippodromen på Folketeatet er meget teatralsk, forstået på den måde, at det er en traditionel opstilling med tresidet kulisse og døre at gå ind og ud af, samt traditionelt teatersprog og -diktion. Det gør i starten stykket temmelig tungt, men de fantastiske replikker, som Ole Lemmeke og Cecilie Stenspil, som henholdsvis Herman Bang og Betty Nansen rapler af sig, kører efterhånden stykket i stilling til at blive bidende perfidt og ondskabsfuldt-og morsomt. Stenspil gør det godt, men man får ikke helt fornemmelsen af det postulerede venskab/fjendskab de to imellem, de er for onde - og for nærtagne.
Centralt står i stedet Bangs konflikt med Johannes V. Jensen. Laus Høybye er ikke helt mand nok endnu til at fylde "Lille V" ud, men alligevel er det deres kontrovers, der står tilbage til sidst.
Ole Lemmeke er fantastisk som Bang, hamrende irriterende i en indsats der vender tankerne mod "snobberne" fra rytteriet, bare uden satiren.
En interessant forestilling, hvor man får en masse med hjem, samt en stor lyst til at finde ud af mere om Bang, Lille V og Betty.