Lidt for hul Hulemand
Vurdering:
Samlet vurdering:
Gordon Kennedy har prøvet at lave en moderne skildring af nutidens kønsroller ved hjælp af det ældgamle hulemandsbillede. Han genspejler jægerens og samlerens egenskaber i nutidens mænd og kvinder og kommer op med nogle sjove og finurlige sammenligninger som ind i mellem bliver forvaltet godt på scenen.
Dog når han ikke rigtig ud over scenekanten med sin fortælling som bliver meget stiv og grænser op til en forelæsning. Hans fortælling fornyer sig ikke, og hans pointer kører i samme rille i forstillingens 2 akter. Han rammer enkelte gange nogle sjove momenter og generalt tog publikum godt imod hans indfald, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke var helt lige så bjergtaget af hans generaliseringer, som man har hørt alt for mange gange før. Alt i alt en lidt for tam og livløs hulemand til min smag.