En sød fortælling om de klassiske efterlivsforestillinger

Anna Walk With Me portrætterer en af de klassiske forestillinger om efterlivet, stadiet mellem liv og død, hvor bevidstheden lever videre.
Der fremstilles en holistisk, spirituel og delvis kristen opfattelse af døden, hvor bevidstheden forlader kroppen for at svæve rundt i vores verden, før den til sidst flyder ind i lyset og bliver et med træerne, jorden, vandet og resten af verden.
Forestillingens omdrejningspunkt er den klassiske travle, moderne kvinde, der går for meget op i karrieren, og for lidt op i sit liv som enlig mor til den lille pige Freja. Hun ser ikke de væsentlige ting i livet, og værdsætter ikke den kærlighed hun har og kan få, før hun kommer ud for en ulykke og har en nærdødsoplevelse, alt imens læger forsøger at genoplive hende.
I denne del af forestillingen er der tryk på sanseindtrykkende, på en scene der er bygget meget flot og mystisk op på samme tid. Der er to centrale afmærkede rum, som bliver åbnet og lukket med hvide gardiner, med klar symbolik til et hospital. Desuden spilles og synges live, fra scenekanten, med mystiske toner, som fra et oprindeligt stammefolk, på et ukendt sprog.
Stykket fortæller meget godt opfattelsen af døden, fra det uskyldige barn, til den kyniske voksne og til sidst den nyfødte voksen, der ser livet på ny, og ser alt den kærlighed der er omkring en, og ser at livet er mere og udover døden.

Desværre var der ikke noget overraskende element for mig i stykket. Handlingsforløbet var meget forudsigeligt, så det er ikke et stykke man skal se, hvis man vil lære noget nyt om døden eller få et nyt perspektiv på livet og efterlivet. Dog er det et meget smukt udført stykke, hvor man får indblik i et specifikt menneskes oplevelse med døden.
En af scenerne benyttede desuden for meget "Tell", hvilket er ærgeligt, fordi jeg fik oplevelsen af at distancere mig fra oplevelsen, fordi hendes monolog om kærlighed og hvad livet egentlig handler om blev for sukkersødt og påtvungen for mig. Det virkede meget bedre i flashback scenerne, hvor man fik en klar oplevelse af, hvem Anna var før oplevelsen.

Alt i alt et fint stykke, både for børn og voksne, dem der har mistet, dem der selv har været svævende og dem der blot vil se et perspektiv på efterlivet. Det kan klart anbefales, som en god sanselig oplevelse og en sød og hjertevarm fortælling, men noget banebrydende stykke, synes jeg desværre ikke det var.