Følelseskold overflade

Teaterforestillingen "hundesvømning" forsøger, efter min mening, at karikere det senmoderne menneske's overfladiske stræben efter bekræftelse og den "ligetil" lykke, mens det samtidig ikke kan finde ud af at tilpasse sig og finde rodfæste i det foranderlige liv. Forestillingen berører et aktuelt tema, men formidler det på en kedelig måde, hvor jeg som publikum manglede mere energi. Jeg var heller ikke videre imponeret over skuespillet, på nær Paw Henriksen og Frank Thiel som jeg mener leverede en rigtig god præstation. Scenografien var rigtig godt lavet, hvor perspektivet let blev ædret, og illustrationen af den disharmoniske verden som først retter sig til i slutningen.