”Feelgood” eller ”Feelbad”.

Jeg følte egentlig ingen af delene, nærmere skuffelse over at man i teatermagasinet lokkede med en ”feelgood” oplevelse omkring midtlivskrisen, som skulle give publikum mod på at være mere tilstede i deres liv herefter. Jeg havde i hvert fald svært ved at se nogen dybere mening med stykkets opførelse. Hvis man som menneske har mærket bare det mindste til en midtlivskrise eller en dødstruende sygdom, hos sig selv eller en af de nærmeste, vil det nok være svært at gå fra stykket med en ”feelgood” fornemmelse, efter at have set den forholdsvis naive historiebeskrivelse og lettere hysteriske opførelse. Jeg er generelt ærgerlig over, at man har brugt ressourcer på at fortælle om nogle så alvorlige og dybe følelser på denne overfladiske måde. De to stjerner gives til skuespillerne. Det er jo ikke er deres skyld.