jagten på en form for selvforståelse
Vurdering:
Samlet vurdering:
Fint at komme på opdagelse i området i og omkring Carlsberg! Jeg savnede dog at stedet blev brugt og fremhævet mere, at oplevelsen havde været mere site specific. Derimod kunne de små fortællinger og handlinger have fundet sted alle mulige andre steder og Carlsbergs historie var hurtigt glemt undervejs.
De tre guider havde hver deres fortælling og hver deres måde at gå til livet på. Temaet var smerte - men skal der altid en form for smerte til for at vi som mennesker kan føle os forbundet med noget? EMPATI som den sortklædte dame synger i et David Lynch inspireret rum i kælderen. Hun var lidt for meget af det gode synes jeg!
Helt fra starten skærpede jeg alle mine sanser for at få det hele med. Jeg søgte mening og budskab. På den måde blev jeg fanget netop i midt i det, i Jagten på et Plot. Denne jagt på mening og fortælling, som jeg da godt kender fra min hverdag. På det punkt fangede de mig i nettet :-)
Jeg kan også godt lide Murakami's bøger, men at have det her får med synes jeg på en måde var for meget taget direkte fra "En vild fårejagt".
Alt i alt synes jeg man skal tage ind og opleve denne jagt! Man får sig helt sikkert en oplevelse og et par gode grin undervejs! Sigrid Husjord er som altid rørende og dygtig!