I DAG:
Anbefaling - Scene

Ikke en (grøn) finger at sætte derpå!

Velkommen anbefalet af Jesper Pedersen
16. oktober 2012
Vurdering:
Samlet vurdering:
Historien om en barnligt naiv gartner, som hele livet har været spærret inde bag en tre meter høj havemur, og pludselig lukkes ud i samfundet. Hvordan vil dette samfund, fuld af løgn og ironi, tage imod en simpel mand, som ikke kender til andet end sandheden...

Niels Ellegaard er simpelthen perfekt i rollen som gartneren mr. Chance. Ikke alene gør han det godt på scenen, valget af ham er også spot-on, intertekstuelt set.
Jercy Kosinskis bogforlæg, 'Being There' blev filmatiseret i 1979 med Peter Sellers i hovedrollen. Historien om, hvordan Sellers fik denne, et af sit livs sidste roller, inden hans død, er rørende og har altid fascineret mig. Op igennem 70'erne blev Sellers ydmyget i den ene åndssvage Pink Panther-film efter den anden, men han var afhængig af dollars & grin. 'Being There' gav Sellers en sidste chance for at vise sit talent, og den udnyttede han til fulde. Det resulterede oven i købet i en Oscar-nominering for bedste hovedrolle.
Ellegaard har heldigvis været mere fornuftig i valget af roller og har for eksempel været tilknyttet Aarhus Teater, hvor han igennem årene har spillet mange stærke roller. Men han er også den sjove mand fra Cirkusrevyen, og det mærkes i en forestilling som denne, hvor mange blandt publikum morer sig, blot han vifter med lillefingeren. Upassende!
Jeg synes, det er synd, han kommer til at fremstå som en klovn, bare fordi han er kendt fra Cirkus(revyen), men forestillingen kommer dette i forkøbet med den intertekstuelle historie, og kommer dermed til at fungere på flere planer.
Når det er sagt, må jeg jo indrømme, at jeg også gav los et par enkelte gange, hvor det var fuldt fortjent!

Nok om Ellegaard... han gør det selvfølgelig fantastisk. Resten af holdet, Klaus Andersen, Holger Østergaard og Camilla Gjelstrup, har også hver deres øjeblikke, hvor de får lov at spille igennem, og det skal jeg love for, de gør!

'Velkommen' er en perfekt lille forestilling. Den er lækker at se på, med sin enkle scenografi holdt i græsgrønne farver. Scenografien består af et tre meter plantegitter og små gitter-kasser, som vendes og drejes og bruges på alle tænkelige måder. Det er lige sådan noget, jeg elsker!

Der er ikke andet for end at se 'Velkommen'. Den er varm, rørende og trods historiens 40 år på bagen højaktuel.
Og så er jeg i øvrigt fan af varigheden; 90 minutter... sådan skal det være!
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb
Waiting Places
Spilleperiode 10. feb - 9. mar