Ronja for alle

Vi sætter os til rette, og med lidt flytten rundt, finder vi to pladser der tilgodeser højdeforskellene mellem min lille ledsager, og publikum af lige så blandet højde foran os.
Publikum er for aftenen til den yngre side, ledsaget af voksne, der slæber sodavand, ekstra hylder og slikposer ind i salen.

Forestillingen starter med overraskende lyn og torden, og en del sarte børneører på de forreste rækker, bliver dækket til med begge hænder.
Da helvedsbrokkerne er faldet til ro, føres vi direkte ind i Ronjas sagnomspundne univers.
Skønne harmonier flyder fra scenens enormt dedikerede skuespillere, akkompagneret af tre musikeres lige så enorme kundskaber på instrumenter vi aldrig har set, eller tør udtale navnene på.

Krydret med prutter fra både scene og sal, transformerer scenen sig til den fortryllende skov, hvis væsener og skabninger skaber alt fra hygge til uhygge på bare få minutter.
"Wooow, det sner..".. "hvor er det flot.." kommer det fra både min - og andres sidemænd, og man glemmer for en stund, at man ikke selv er en del af eventyret. Aldrig har iskrystaller, sne og røg gjort så stort indtryk, som i deres præsentation i skoven.

Abrubt mellem de lykkelige scener, og selv for en voksen, kryber de synkront flyvende skovhekses skingre stemmer og skræmmende masker ind under huden på én, da de kommer ned fra oven.

Knitren fra slikposer pauser for en stund, da Skaldeper lægger an til sin sidste scene. Vi når hele følelsesspektret igennem på to timer, men følges hele tiden med Lovis' varme udstråling og moderhjerte, som skinner helt ned til bagerste række.

Som tak for at de voksne også er taget med, sniger der sig enkelte replikker ind undervejs, som er særligt henvendt til os.

Stående klapsalver slutter en aften af, som har været en kæmpe oplevelse for store som små.