På lokum i Provence.

Først til lykke til Benjamin Kitter, vinder af Teater Vs dramatikerkonkurrence. Et fremragende initiativ, der tilskynder til ny dansk dramatik – 75 manuskripter. ”Sparta!” vandt.
Pengepræmie – plus vigtigst, retten til en gennemprofessionel teater opsætning.
Og det fik ”Sparta!”.
Scenen er sat. Et samtalekøkken plus et gammeldags lokum. Den 4.væg er fjernet, omgivet af kæmpe fotostater af skønne lilla lavendelmarker. Vi er midt i Provences hjerte.
Spillet kan begynde.
Det midaldrende ægtepar præsenteres. Hun (Ditte Gråbøl) udadvendt, snobbet og uafbrudt talende. Han (Kristian Halken) indadvendt akademiker med Weltz- og mavesmertz, med lokummet som tilflugtssted. Replikkerne fyger med samme kraft som Mistralen. Vi griner lidt anstrengt, når ægteparret der, som mange jævnaldrende, har valgt at udleve deres otium i Provence lykke, blotter deres intolerance og fordomme overfor de ny omgivelser.

Og så kommer den klassiske dramatiske tændsats – deres to børn har meldt deres ankomst. Lillebroderen (Brian Hjulmann) autist og fodboldfan (Sparta). Storebroderen (Carsten Bjørnlund)kommende Folketingspolitiker (formentlig Dansk Folkeparti).
Så stilles der om, fra den muntre udleverende farce til konfrontationer på kryds og tværs. Manglende forældrekærlighed, humanisme kontra pragmatisme, berørings angst, ingen empati for de anderledes… der er nok at tage fat på. Og det bliver der- med faderen som direkte kommentator til publikum, oftest fra ”det lille hus”.

Fire karakterer, loyalt instrueret (Frederik Arntzen Neergaard) og fremstillet af et super professionelt skuespillerteam. Overvældende, vi skal nå så meget. Fokus på de fires ensomhed, deres råben på forståelse og medfølelse drukner oftest i ydre dramatiske effekter. At historien er traditionel, grænsende til det banale, er ingen hindring for spændende dramatik – men kræver en inderlighed og psykologisk dybdeboring som ”Spartas!” tekst nok ikke når.
Måske var det en ide, at dramatikerprisen også indeholdt muligheder for en sparing med en erfaren dramaturg.

Nok engang til lykke med prisen – og tak for Teater Vs initiativ, der samlet fortjener kongekronerne.