I DAG:
Anbefaling - Scene

Din indre krokodille

I lie down with a Crocodile anbefalet af uffe stormgaard
3. november 2011
Vurdering:
Samlet vurdering:

Et ægtepar, hun dansk, han engelsk, taler, tænker højt - mest til og imod hinanden. Om empatien og reptilhjernen – den ultimative afstumpethed. Symboliseret ved krokodillens ondskabsfulde gab og rudiment af en hjerne.

Hun har mest lyst til at stikke gaflen i hans øje, men den empatisk hjerne standser ondskabens lyster.

Sådan er det ikke hos det engelske ægtepar Fred og Rosemary West. Incest, mord i stribevis, omgivet af lavborlighedens blomstrede tapeter. I en dokumentarisk parallel dialog, præsenteres ondskab, afstumpethed, amoral – og ”den indre krokodille”.

Og ægteparret er ægte nok – replikker taget direkte fra engelske retsprotokoller, aviser og tv-klip. Alt imedens kæmpeøglen viser sig truende på minimal-scenes baggrund, oprulles grusomhedens afstumpethed, der efter 20 års perverteret ondskab, ender med livsvarigt fængsling og selvmord (1995).

En grum historie – fortalt, spillet og sunget (!) af Nina Kareis og Pete Livingstone , der også har ansvaret for teksten og musikken.
Velfungerende teater, instrueret af Adelaide Bentzon, der bestemt fastholder vores interesse i den times tid, de to konstant er på scenen. En blanding af rå uhygge og hverdags trivialitet.

Stykket vil så forfærdelig meget – og siger det ret så firkantet.
Men lægger op til diskussion og eftertanke – tankeguf for vores empatiske mellemhjerne, mere end til krokodilletårer – for nu at blive i stykkets verden af gru og absurd humor.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
DJÆVLEPROJEKTET
Spilleperiode 30. okt - 22. nov
PIXIE
Spilleperiode 11. sep - 4. okt
ANSIGTSYOGA FOR BEGYNDERE
Spilleperiode 11. sep - 30. sep
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 7. aug - 8. aug