I DAG:
Anbefaling - Scene

Flot opsætning, ujævnt plot

GENERATION HÅBLØS anbefalet af Mikal Johansen
15. september 2019
Vurdering:
Samlet vurdering:
Jeg har efterhånden været på Teater V en del gange, og en ting jeg altid bliver imponeret over, er deres evne til at lave flotte, gennemtænkte scenografier til deres forestillinger. Hvad enten der er brug for noget helt enkelt eller noget mere detaljeret og/eller spektakulært, så får de løst flot. Det var også tilfældet, da der var premiere på Generation Håbløs. Især blev lyset brugt meget kreativt i denne forestilling.
Vi præsenteres for noget, der ligner et fællesrum i Big Brother eller et lignende realityprogram, og hurtigt præsenteres vi for de fire personer, som forestillingen handler om. Forestillingen er delt op i fire episoder af showet, og ved hver episodes start får vi præsenteret de fire personer – godt tænkt greb, som matcher reality-genren.
De fire personer er meget forskellige, og dermed på overfladen et realistisk cast til et realityprogram. Skuespillerne gør hvad de kan med figurerne, og får dem også fint udfoldet – men for flere af personerne er det svært at forestille sig, at de ville indgå i et sådant show, og med den præmie. Samtidig er det som om man vil spænde over for mange problematikker.
Jeg skal selvfølgelig ikke afsløre slutningen, men lad mig blot sige, at den for mig at se afspejlede de problemer med plottet, som jeg nævner ovenfor.
Alt i alt var jeg fint underholdt, og man får både grin og spænding undervejs. Stykket er godt håndværk og skuespillerne gør det godt, men historien mangler noget i forhold til at få mig helt op på de høje karakterer.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr