I DAG:
Anbefaling - Scene

Overraskende nutidig cirkusforestilling!

CUL DE SAC anbefalet af Jette Steen Rasmussen
13. november 2021
Vurdering:
Samlet vurdering:
Man skal nok lige omstille sig et øjeblik, når man går ind for at se denne ikoniske blanding af underspillet komedie og dyb alvor, hvor jonglørerne Samuel Gustavsson og Petter Wadsten iklædt velcrodragter kaster sig ud i en brydekamp med velcrostave.
I starten kan det måske undre en, hvad det er, de foretager sig, og hvorfor de taler om, at det hele startede med en god ide, og kalder det en ny begyndelse, men efterhånden som man ser på hvilken måde, de bliver klemt inde og skal finde en udvej ledes tankerne hen på verdens så ofte manglende vilje til forandring.
Hvor det ellers bringer tankerne hen, er selvfølgelig individuelt, men der er ingen tvivl om, at denne opførelse skal gøre os opmærksomme på, at vi befinder os i en blindgyde, og at der er meget, der endnu skal arbejdes på for at få verden på rette spor.
Begge jonglører spiller deres rolle til fulde for at vise os, hvordan vi på trods af alverdens katastrofer må gøre noget for at påvirke den nuværende dagsorden og deltage i en del af det, der skal gøres nu, i morgen og i fremtiden…
Koreografien viser med al tydelighed, at målet er en ny begyndelse og den smule tale, der er, er derfor fuldt ud tilstrækkelig.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr