Wessel i Føtex / Føtex i Wessel

Gamle Wessel. Hans tekst blev ikke voldtaget og alligevel kom den til live igen. Jeg tror ikke, han har noget imod det.
Ikke et øjeblik kedede jeg mig - eller faldt ud. Og det til trods for at stykket er 240 år gammelt og teksten, replikker - heldigvis – ikke er skrevet om til et nyere sprog. Den løsning er så populistisk og gabende kedsommelig. Vi bliver ”sprogdøve”, både på skrift og i tale.
Hvad jeg sprogligt ikke fangede i farten, for hurtigt går det, blev foræret via det sekundfine samspil, der er mellem mimik og tale - der hver eneste gang passede som fod i pose. Både hos den enkelte skuespiller, men også skuespillerne indbyrdes.
Opsætningen var fin. Så fin, at den til fulde understregede, at det er et gammelt stykke, men samtidig viste, hvor højaktuelt det er. Labeltøj, kopivarer og selviscenesættelse anno 2012. Kors, hvor vi kender det.
Kostumerne alene er alle pengene værd - og så er de fra Føtex? Brandkomisk - men understreger blot snobberiet, vi (også) er underlagt i dag.
Mimik, sang, musik, kostumer - og lidt dukketeater. En forestilling for både ung og gammel.