Overdrivelse fremmer forståelsen..

...eller gør det... Hvis ikke det var for Nukakas hovedrolle som hun bærer rimeligt godt igennem så er stykket ret ligegyldigt. 1 time og 3 kvarter uden pause hvor man sidder og hører på en flæbende kvinde der har forsøgt at redde sine børn fra en pædofilikreds men som ender med at dræbe dem i stedet bliver simpelthen for langt og for ligegyldigt.

Budskabet i at man skal passe på i disse tider og at børn kan være med til at redde eller ødelægge et ægteskab er sådan set ok, men det hele bliver alt for groteskt og ikke særlig nærværende.

Det er ikke et stykke som efterlader det store indtryk ud over træt i kroppen fordi man skal sidde ned så længe uden pause...