I DAG:
Anbefaling - Scene

Teater eller borgermøde??

En folkefjende anbefalet af Doris Knudsen
6. september 2014
Vurdering:
Samlet vurdering:
Forestillingen tager sin begyndelse straks vi har sat os - man sidder jo pr automatik og forestiller sig, hvad der kommer til at ske i DEN stue.
Da forestillingen begynder, viser det sig, at den danner rammen om en rigtig dejlig familie, glade og positive, som sætter pris på, og støtter, hinanden, og med faderen i familiens midte. Han er Doktor Thomas, og ansat på byens store badeanstalt. Netop det er forestillingens handling, da Doktor Thomas har haft mistanke til, at vandet er forgiftet, hvorfor han har sendt flere vandprøver til laboratorieundersøgelser uden for byen. Der kommer svar - og SÅ går det løs!
Det viser sig, han har ret i sine antagelser - vandet ER giftigt.
Dette fortæller han til sin storebror, Peter, som er Byrådsmedlem og ikke mindst Bestyrelsesformand for badeanstalen - og har iøvrigt store karrieredrømme inden for det politiske.
Peter går nærmest i chok, da Thomas siger, at han naturligvis vil gå til pressen med denne viden, så problemet kan blive løst, og borgerne derefter ikke skal frygte for deres helbred ved at benytte stedet.
Peter ser sine egne karrieremuligheder smuldre, hvis sandheden kommer frem.
Thomas fastholder sin mening om, at borgerne naturligvis skal vide besked.
Det får på det nærmeste Peter til at bønfalde Thomas om at tie! Men da Thomas ikke vil love dette - må der sættes et nyt modtræk i søen.
Peter indkalder derfor til et borgermøde, hvor han, Thomas og en byrådskandidat er paneldeltagerne. Kandidaten er tydeligvis udpeget, da det er en som Peter kan manipulere med.

Borgermødet er mest af alt et spil for galleriet, for Thomas bliver afbrudt af Peter, hver gang han netop er blevet tildelt ordet.

Mødet tager sin begyndelse, da vi kommer tilbage efter pausen.

Vi bliver alle "dirigeret" op på scenen for angiveligt at skulle være fremmødte tilhørere på borgermødet. Det viste sig desværre at være en umulighed at have os alle på scenen, hvorfor vi stedet blev engageret fra vores pladser. Det være sig både med ekstra kamera og storskærm. Der blev stillet store spørgsmål til publikum, som vi skulle/kunne give vores holdninger til.
Vitterligt et interaktivt påfund! Det var genialt, i første akt var vi alle publikummer, og i andet akt var vi pludseligt debatører på et borgermøde :-)
Jeg vil ikke afsløre stykkets slutbemærkning, men udelukkende opfordre alle til at se forestillingen - jeg lover alle får noget at tænke over.
Tak fordi I spillede det for os :-)
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Hamburg Ballet John Neumeier
Spilleperiode 16. maj - 18. maj
SØREN ELSKER KATINKA
Spilleperiode 5. maj - 22. maj
Live in Turku
Udgivelsesdato 17. maj
Papmaché-reglen
Spilleperiode 8. maj - 8. jun