Fabelagtig Peer Gynt

"Jeg synes det er herrekedeligt" siger en ung pige med hæs stemme, akkurat som jeg skriver overskriften. - Jeg smiler og tænker at man kan se så forskelligt på tingene. - Måske kræver det at man kender Peer Gynt og ved, at det handler om en mand uden kerne. - jeg ved det ikke, ved bare, at jeg er dybt imponeret over den elegante, pudsige, overraskende fortolkning.Alle facetter af Peers svig, hans dobbelte natur, hans manglende kerne kommer tydeligt frem. Peer er ikke til at fastholde på et fotografi, for Peer er i det hele taget ikke for fastholdere. Han introduceres fra første stund som den drukkenbolt og horekarl han er, den storskrydende kongewaanabe. Det er så elegant at spille Peer Gynt på denne måde, kun 3 personer i alle roller i moderne og i Ibsentid og alligevel så fyldestgørende. - Jeg har set stykket flere gange i andre opsætninger og hver gang har det efterladt mig kold og uden forståelse for hans mærkelige valg og sære natur. Her kommer det tydeligt frem, han ER det løg, uden kerne, det løg han altid skræller, men som her er selve forestillingen - den er ET stort løg - Peer pilles og pilles på alle leder og kanter. Riddersalen har skabt en fuldstændig overrumplende, overraskende og frisk nutidig Peer - en Stein Bagger type, som der er så mange af, en svindler og humbug mager.
- Og hans kvinder? Mor Åse dør den smukkeste død, der vises som et stort lagen der trækkes op og op - sådan stiger en sjæl til himlen, det er overjordisk smukt.
- Og Solvej - så sjovt lavet - hun venter og venter et helt liv - men tager en ny og overraskende beslutning, da Peer endelig kommer. Uden bitterhed og uden dårlig smag i munden forlader hun ham. Ud for at leve SIT liv. Og Peer er overladt til sit eget tomme jeg og til knapstøberens krav. Peer Gynt er en væmmelig fyr, og som det blir spillet kan man tydeligt genkende mange Peer typer . Det er et fornemt skuespil som skuespillerne og forfatterne har leget frem. Kan anbefales på det fornemste . De er fantastiske på Riddersalen.