Så meget mere end et nemt grin

Kl er 19.56, jeg befinder mig på Grob teater som ligger på Nørrebrogade i Danmark. Kl 20.00 tjekker jeg ind på Hotel Nelson i Afrika sammen med en masse andre. Men det er ikke os, der er i fokus, det er hotellets tidligere ankomne gæster.

Familien på tre. Forældrene der er forældede, men alligevel prøver at følge med tiden, er noget af et umage par. Moren der tilsyneladende står i en midtvejskrise og et indbildt rygestop, men gemmer på noget helt andet. Faren med de platte jokes, der allgivel formår at være sjove, den “klassiske” useje far. Bag faderfiguren er en usikker mand, der er ved at falde fra hinanden og ivrigt prøver at gøre sin kone glad, i håbet om en redning af deres ægteskab. Teenageren der er en stereotype af hvordan tidens unge er - flabede og internet forgabte, fremtidsfokuseret, ikke til stede og uinteresseret i hans forældre.

Udover familien er der 3 enlige gæster, nogle mere enlige end andre. Alle i hver deres psykiske tilstand. Man kan vel sige at de alle higer efter kærlighed og kontakt, på hver deres måde. Om det er kontakt til internettet, sin kone eller bare et andet menneske.

Jeg har prøvet ikke afsløre for meget om handlingen. Det er et stykke der både overrasker, får dig til at grine og føle medfølelse. For som stykket kommer til sin vejs ende, bliver situationen på hotellet mere komisk for hvert minut der går og man får blot mere og mere ondt af den flinke hotelreceptionist Samuel, som gør alt for at tilfredsstille hans gæster.

Skuespillerne spillede godt og troværdigt, dog blev det nogle gange lidt for meget. Men det var også noget at det komiske. Jeg bemærkede mig meget ved den fantastiske scenografi, virkelig formår at skabe virkelig de rigtige rammer for stykket og tage publikummet med til Afrika på Hotel Nelson. Det skal også siges at jeg ikke var alene i min begejstring og forundring over scenografien.

Jeg kan til hver en tid anbefale at gå en tur i teateret, på Grob. Selve teateret har en hyggelig og intim stemning, da det ikke er et stort teater. Dertil er Grob’s scene også god, i at den har en overetage, som giver handlingen og karakterne mere liv. Dog er Hotel Nelson ikke Grob’s bedste.

På trods af at stykket har det meste indholdsmæssigt, endte jeg I bund og grund med at være skuffet, fordi stykket ikke rigtig indfrier løfterne om, at det udelukkede er grin og glade dage. Til tider var det så tragisk, at deres situration slet ikke var morsom. Men det er også grunden til de 4 kongekroner, fordi stykket formåede at være så meget mere, end bare et godt grin.