Ikke noget at gå i byen efter!

Man ankommer til Aarhus teater, en dejlig oplevelse, og køber flot program, som man læser og forventningens glæde stiger, og det er også premiereaften!
I programmet står bl.a.: "Fordi mennesket definerer sig selv i mødet med sine omgivelser og i spejlingen med andre mennesker, tager personerne i Harpagons (hovedpersonens) verden farve af hans mistro og angst, når de spejler sig i ham." Der er lagt op til et stor oplevelse!

Når stykket går i gang, er det med en så skabagtig og pinlig teatralsk opførsel af skuespilerne, at jeg først troede, at det var en ouverture, som måtte ophøre, så det rigtige skuespil kunne gå i gang! Men det skete ikke!

Stykket fortsatte med en plat bar røv komik, hvor personerne f.eks. ikke kunne ryste kønshår af fingrene, alt imens den egentlige dramatik skulle forestille at foregå, men som aldrig blev vedkommende, hverken følelsesmæssigt eller intellektuelt.

Personerne opførte sig vedvarende hysterisk stiliseret og indholdet druknede i dårlige gimmicks.
Stykket var ikke sjovt, ikke en komedie, og der var ingen alvor, ikke et drama, og det gav ikke stof til eftertanke.
Hold da op! - Men ænderne var søde!