I DAG:
Anbefaling - Scene

Et mesterstykke!

DEN UENDELIGE HISTORIE anbefalet af Henrik Faarup
14. november 2018
Vurdering:
Samlet vurdering:
Forestillingen er den første på Aarhus Teater, efter at sceneområdet er blevet renoveret. Og efter forestillingen sidder jeg helt klart med en følelse af, at Aarhus Teater i denne forestilling vil gøre alt for at vise, hvad de nye scenefaciliteter kan præstere. Og det lykkedes til fulde – Jeg har aldrig før set en så gennemført forestilling på den danske scene! Belønningen skal derfor helt klart have 6 kongekroner af 6 mulige.

Forestillingen ”Den uendelige historie” på Aarhus Teater, følger den klassiske historie af Michael Ende, hvor vi følger drengen Bastian, der fanges af fantasiens verden Fantasia.

Scenografien er i særklasse, og på magisk vis skabes et fantastisk univers, som Michael Ende helt sikkert ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig mulig på en teaterscene. På dygtig vis laves der sceneskift på ganske få sekunder samtidig med at forestillingen er i fuld gang.

Jeg synes, at alle scenerne er yderst gennemførte og virkelighedsnære uanset om det var antikvariatet, kælderen på skolen eller prinsessens slot. Til sceneskiftene bruges både drejescenerne, men også lemmene på scenen og lofthængte kulisser/tæpper, og alle skift sker helt naturligt, uden at jeg som tilskuer bider mærke i det. Det er ganske enkelt formidabelt!

Kostumerne er helt eminente, og det mærkes tydeligt, at fantasien har fået frit spil. Og kombinationen med lys giver kostumerne en helt ekstra dimension. Det er helt igennem gennemført til yderste detalje.

Det ekstra ”krydderi” med levende billeder / film – føles helt naturligt og har givet instruktøren en mulighed for at udtrykke sig.

Med alle de stimuli til publikums sanser, kan man næsten komme til helt at overse skuespillerpræstationerne. Men også her er det lutter fantastiske præstationer. Anton Hjejle er glimrende i rollen som Bastian. Ashok Pramanik spiller helt fantastisk som Atréju og Kim Veisgaard er bare helt i særklasse.

Den uendelige historie vil uden tvivl tryllebinde alle børn og barnlige sjæle. Men i min optik er forestillingen så gennemført, at også det voksne publikum uden børn, ikke må snyde sig selv for denne helt igennem fantastiske forestilling. Og jeg håber at ikke kun fantasielskere i Aarhus vil få glæde af denne forestilling – den er simpelthen en lang køretur værd!
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb