Overvældende cirkusforestilling med gode idéer

Forestillingen er henvendt til børn samt voksne med Cykelmyggen Egon i nostalgisk erindring. Historien om insekternes verden fortolkes med mange sjove, imponerende artistiske finurligheder og gøglede subkulturer med vrøvlede ordspil og filmreferencer.
Forestillingens hovedperson, Egon, er fantastisk på sin cykel og skøn at se på med sit altid begejstrede smil, men som karakter er han lidt flad til et drama, men det er jo trods alt også en børneforestilling, hvor handling og budskab gerne skal være simpelt. Handlingen er da også bundet solidt sammen med illustrerende sange, der tydeligt udpensler insekternes karakterer og handlemotiver.
Egons problem er umiddelbart, at han skal have dækket sit behov for at træde i pedaler, men den udvikling han gennemgår er fra at være en ret asocial drengerøv til en omsorgsfuld kæreste.
Hovedskurken, edderkoppen, slår på drabeligste vis en myg ihjel og er for mig at se meget uhyggelig for børn i forestillingens målgruppe, men den repræsenterer dog alligevel blot naturens gang, hvor dyr lever af at spise hinanden, og den kendsgerning har de fleste børn jeg kender trods alt en god forståelse for, så det er måske ikke så slemt, selv om der da var noget skrig og skrål blandt de mindste.
Sangene er meget i tidens ånd poppede r'n'b melodier med fængende men lidt monoton tekst. Rap/balkan-kombinationen i loppernes sang er derimod helt fantastisk festlig og teksten helt med på beatet i stil med Malk De Koijn.
Overordnet var det en kæmpe fornøjelse at gense Egon i disse toptunede cirkusomgivelser, og Flemming Quist Møller er jo en charmetrold, der nyder at fortælle, og fortjener det store bifald han fik til premieren.