Forrygende forestilling med kedeligt klimaks

Musicalen Den Lille Havfrue er bygget over Disney's tegnefilm af samme navn, som igen er (løst) bygget på H.C. Andersens eventyr. Det er således et velkendt og gennemprøvet materiale, der præsenteres i et nyt "medie", hvilket naturligvis kræver nogle tilpasninger i såvel form som indhold. Det kan være et vanskeligt spændingsfelt at bevæge sig i, at holde balancen mellem at leve op til publikums forventninger, men samtidig overraske og give mere, eller noget andet, med end det, eventyret og tegnefilmen allerede har gjort.

Den Lille Havfrue holder denne balance og gør det generelt godt. Det er en forrygende flot forestilling med vidunderlig musik og sang, skønne kostumer og en fantastisk koreografi. Man bliver simpelthen revet med! Julie Steincke og Silas Holst er troværdige, søde og smukke som havfruen og hendes prins. Torben Zeller og Ole Jørgensen er finurlige og morsomme som mågen Skralde og krabben Sebastian. De overgås dog begge af en sprudlende energisk Kathrine H. Holmboe som fisken Tumle. Men over dem alle stråler Trine Jepsen, som havheksen Ursula. Hendes præstation er ikke blot et forsøg på at genskabe Disney’s figur, men hun fortolker den og gør den til sin egen. Lusket, forfængelig og meget, meget underholdende.

Men denne nyfortolkning indeholder også kimen til forestillingens akilleshæl: havheksen bliver nemlig aldrig for alvor farlig, og det understreges i forestillingens klimaks, det endelige opgør mellem først Kong Triton og Ursula, og dernæst Ariel og Ursula. I tegnefilmen er det en vældig actionsekvens, hvor Ariel reddes af sin far og Prins Erik i forening, men i musicalen er det i stedet Ariels eget opgør med havheksen. I princippet en meget god idé og på en måde mere i tråd med gamle H.C.’s oprindelige eventyr men det bliver bare en meget tam affære, som rejser flere spørgsmål end det giver svar: Er Erik nede under vandet? Hvordan fik Ariel fat i muslingeskallen med Ursulas sjæl? Hvorfor bruger Ariel den som et våben, når den skulle ødelægges for at dræbe Ursula?

Det, der skulle have været det ultimative show-down, bliver et antiklimaks, og derfor kan jeg desværre kun give forestillingen fire stjerner, selvom den måske egentlig havde fortjent fem.