Anna Sophie Hedvig

Anna Sophie Hedvig er et fantastisk eviggyldigt stykke, der handler om stillingtagen eller mangel på samme.
Hvornår kan vold retfærdiggøres? Og hvad kan vi tillade os at lukke øjnene for. Spørgsmålet er også hvad vi KAN gøre, uden at blive som despoterne -det være sig en ondskabsfuld kollega, Hitler eller Trump.
Hvordan skelner man mellem lovlig vold, begået af samfundsvenner -eller ulovlig vold begået af samfundsfjender.
Det er helt nødvendigt at tage stilling også personligt for ikke at miste sin integritet.
Hustruen i stykket har mistet sin stemme, sin holdning og hun lever et tomt liv, som en anden gås. Sidst i stykket får hun stemme og tager stilling i sin egen lille verden. Tomheden og ligegyldigheden understreges kraftigt af at scenen er et helt rekvisitløst rum uden farver og liv kun akompagneret af lyd. Budskabet er klart; det kan være nødvendigt at bekæmpe tyranni med vold.