I DAG:
Anbefaling - Scene

Shakespeare med en øl til

STOR STÅHEJ FOR INGENTING anbefalet af Hans Christian Davidsen
19. juni 2019
Vurdering:
Samlet vurdering:
Jeg har set Shakespeares »Stor ståhej for ingenting« en halv snes gange, og denne version er ikke den bedste, men et eksempel på, at man forsøger at gøre Shakespeare let fordøjelig med humor, nutidige referencer, kulørte kostumer og overraskende effekter.

Shakes og Folketeatret spiller i den sydlige ende af Ørstedsparken i det indre København. Rart at vide, så du ikke behøver at starte turen i den anden ende, som vi gjorde. Vi kom derfor lidt sent, så de bedste pladser foran søen var optaget. Vores placering var ikke i de forreste geledder, så her og der gik nogle replikker tabt under forestillingen. Så kom der en fulderik og blandede sig, og så kom et par udrykningskøretøjer på Nørre Voldgade. Men det er jo det, der også skal være charmen ved et friluftstykke af denne karakter midt inde i en storby.

Jeg var udmærket underholdt. Med jævne mellemrum er den fem kvarter lange forestilling om Benedick og Beatrice (den man elsker, tugter man!) og Hero, der af Don John bliver beskyldt for at bolle ved siden af ganske morsom. Men opsætningen er mere en appetitvækker til Shakespeare og til klassikeren end en opsætning, der giver et nyt bud af stoffet eller tilføjer det nye vinkler.

Men hvad kan du også forlange? Du slipper for at tage pungen op at lommen, og du sidder i dejlige omgivelser i en af Københavns skønne parker. Du kan drikke vin eller øl under stykket - ja omme bag mig sad et par og fyrede en fed.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb
Waiting Places
Spilleperiode 10. feb - 9. mar
Majas løfte
Premiere 15. mar - 15. feb
DAMEKROP – ON TOUR
Spilleperiode 24. jan - 4. feb