Den glatte ål oplever også smerte

En lille detalje om ål. De er nok glatte, men de oplever stor smerte ved berøring.

Denne replik er meget sigende for ”På Herrens Mark.” Det ydre kan være nok så koldt, kynisk, egoistisk og fjernt. Men så snart man prikker lidt i samvittigheden, i historien og i følelserne, så sker der noget.

”På Herrens Mark” er en rørende forestilling. En forestilling, der formår at tage et alvorligt og yderste relevant emne op og bruge komikken i replikker, i samspillet og i følelserne.

Solbjørg Højfeldt er den selvoptaget og kyniske mor, der tilsyneladende er rigtig glad for sig selv og sit liv i det store udland. Ja, hun har jo måtte opgive en stor opgave for at tage hele den lange tur hjem for at kunne sige farvel til sin eneste søn på sit dødsleje. Jens Sætter-Lassen og Rosalinde Mynter er det smukke, unge par, hvis lykke er blevet hårdt ramt, da kræften kommer og ødelægger familieidyllen. Men idyl og kærlighed er ikke så ligetil, og selvom sygdom ofte bringer familier tættere sammen, så er det ikke altid tilfældet.

Jeg kan kun give en klar anbefaling af ”På Herrens Mark”, der tager de komplicerede følelser og handlinger i livet og gør dem enkle og uden omsvøb. En stor ros til skuespillerne, der både kan give os en klump i halsen og få os til at bryde ud i latter, selv når det gør lidt ondt. Den gravalvorlige komedie fungerer, og selvom ålen nok er glat, så er smerten helt tydelig, når man kommer tæt nok på.