Kulturprinsen blev ked af det!!
Vurdering:
Samlet vurdering:
Min søn (Kulturprinsen) der kun lige er fyldt 6 år, var med far til sin 5 teaterstykke, så han er allerede en erfaren lille mand.
Og han blev ked af at se denne forestilling. Og dermed er denne forestilling en succes. For livet er ikke kun flødeskum og lagkage.
Min søn har ikke haft døden tæt på, men han ved der er noget der hedder død, og hvad det er. Og derfor blev han meget berørt, for de fik ham med lige fra start. Jeg kom til at lukke mit ene øje da det kløede lidt. Min søn spurte mig, om jeg var ked af det. Ja han er en dejlig dreng, men det viste mig, at han havde forstået budskabet.
Teater til børn er tit kun tomme kalorier, men godt at de oplever andet ind youtube og store blokbuster film i biffen.
Er det sundt at udsætte børn for noget så alvorligt? Ja, for døden kommer til alle, og en dag vil han opleve at bedste ikke er her mere.
Men der var en lille dreng på ca.4 år, der blev så ked af det, at hans far tog ham med ud.
Min søn har heldigvis ikke haft døden tæt på i nu. Men så heldig er en af hans klassekrammerater ikke. Så jeg sendte en tanke til den dreng, hans bror og mor. Hvordan ville de opleve dette stykke? For de har oplevet det, at far ikke er her mere.
Stykket er kun 30 min. langt, men det er kun godt, da det her er store sager for de små. Men som far er jeg glad for, at der også er teater til børn, hvor der er et indhold, som kan gøre dem klogere på livet.