Stupid Mad Max Men

Vi havde en rigtig dejlig aften i Klampenborg, da vi så Stupid Man på Bellevue. Ingen af os er superskarpe i Helmigs bagkatalog, men da han har leveret musik i hele vores voksenliv, kendte vi alligevel de fleste af de numre, vi hørte.

Først og fremmest skal musikerne og danserne fremhæves. Fed varieret musik, og imponerende at keyboardspilleren Joakim Pedersen (?) lå ned på scenen og spillede flere numre. Som ved andre teaterkoncerter indgik bandet i scenografi og opsætning på fineste vis.
Forestillingens største problem er præmissen. Den er svær at købe. Helmigs melodier og tekster lægger slet ikke op til det dystopiske tema forestillingen udstråler. Ni halvbare mænd i en Mad Max-scenografi er meget lidt Helmigsk. Jeg opfatter Helmigs univers som utroligt baseret på mand/kvinderelationer, så det er lidt skævt med alle de mænd, der synger kærlighedssange til hinanden.
Vokalerne er fantastiske. Bryan Rice synger godt, men lidt pænt i dette råt opsatte univers, Henrik Launbjerg og resten af koret/sangerne er også dygtige, men Jimmy Jørgensen brænder klarest igennem med sin helt fantastiske stemme. Selvom vi sad med en fornemmelse af, at han ikke helt kunne stå inde for forestillingen, der var en form for ironisk distance, der ikke passede ind i konceptet, var det klart hans fortolkninger og udlægninger, der tog kegler.
Lidt underligt var det desværre, da han fortolkede ”Banker på”. Forestillingens version viste, at den melodi og tekst indeholder mere end dens omdømme har efterladt, men enkelte publikumraktioner viste, at det nummer i manges bevidsthed stadig er en joke - og Jimmy Jørgensen kunne ikke helt lægge det fra sig i situationen. Synd, for nummeret er efter min mening godt, og at give det i en drukudgave er genialt tænkt.
”Kære maskine” i en Klicheinspireret udgave på rundsav var sejt set, ”Midnat i Europa” blev desværre for pænt leveret, og den ironi, der forhåbentlig var tænkt ind i det fimsede dansenummer i 1. akt, fungerede ikke, det var bare fælt. Helmigs tekster klarer ikke at blive mere poppet, men fungerede bedst, når det blev råt.
Som i alle de teaterkoncerter jeg har set, gik vi derfra let forvirrede i forhold til mål og budskab, men stærkt underholdt af dygtige folk og flot show.