I DAG:
Anbefaling - Scene

De 10 Bud som teater.

Dekalog anbefalet af Dorte Nielsen
17. september 2016
Vurdering:
Samlet vurdering:
Det er noget af et eksperiment instruktøren Jacob Schokking har begivet sig ud i, at lave Krzysztof Kieslowski`s 10 Dekaloger om til en teaterforestilling. Jeg må sige, at det er lykkedes, jeg var begejstret.

Jeg var fuldstændig vild med de 10 Dekaloger, da de blev sendt som serie i DR TV omkring 1989-90. Og jeg var også fuldstændig vild med musikken, komponeret af Kieslowski`s yndlingskomponist Zbigniew Preisner, som også komponerede musik til filmene Rød, Hvid, Blå samt Veronikas to liv. Gid man kunne have brugt noget soundtrack til teaterversionen, det har nok ikke været muligt. I stedet blev der spillet en slags lydtapet, som jeg synes fungerede fint og passede godt til den grå og grumme scenografi.

Kieslowski`s manuskriptforfatter til Dekalogerne var Krzysztof Piesiewicz. Han sagde til Kieslowski: ”En eller anden burde lave en film om de 10 bud. Du skulle tage at gøre det”.
Og sådan blev det. Kieslowski gik i gang og besluttede at lave 10 separate film, en om hvert bud og med hver sin instruktør.
På Betty Nansen har man valgt at kæde bud nr. 1,2,3,5,6 og 9 sammen, så de flyder sammen til en helhed. Det synes jeg fungerer godt, og instruktøren/Scenografen Jacob Schokking kan være både stolt og godt tilfreds. Jeg var i hvert fald begejstret.
Det er en forestilling, der sætter sig i kroppen og give stof til eftertanke. Og det er jo ikke det værste, der kan ske.
Desværre døde Krzysztof Kieslowski i 1996 kun 55 år gammel, det er trist, han ikke kommer til at lave flere geniale film.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr