Et rigtig sjovt og en lille smule anderledes show.
Vurdering:
Samlet vurdering:
Sanne Søndergaard beviser med sit nye show at man som kvinde godt kan være smuk, sjov og have en personlighed på samme tid, på trods af hendes egne teorier om emnet:)
Jeg har set en del stand up i min tid, men har aldrig rigtig været dybt imponeret over de kvindelige bidrag til dette. Hovedsageligt har man siddet tilbage med en oplevelse af at kvinderne har prøvet at lave stand up, på samme måde som deres mandlige kollegaer, hvilket i min optik ikke har fungeret.
Men med dette show, har Sanne imponeret mig meget, ved ikke kun at give en sjovt og personligt show, men for første gang at give mig en oplevelse af at have set Stand up på en kvindes præmisser!
Sanne har en masse rigtige sjove men også lidt eftertænksomme points, omkring et emne som ofte ender med at blive meget plat. Men showet bliver holdt på et rigtig fint niveau hvor det både er aktuelt og underholdende. Det er et show som begge køn og de fleste aldre kan relatere til.