Kool Kool Kunstværk

Forestillingen Kool Kool Kina der spiller på Teater Katapult i Aarhus er en sammensmeltning af performance og teater. Det er velspillet, velskrevet og foregår i en vildt flot knaldrød scenografi af kubiske kasser med fascinerende videoprojektioner. Visuelt prangende af Signe Krogh og fremragende skuespilpræstationer af både Jens Albinus og Sofia Mileva Cukic – samt et kunstnerisk løft af Linh Tuyet Le.

Vi følger historieprofessoren Oscar. Fraskilt. Far til Sonja og forfatter til Kool Kool Kina - en blok på nettet. På grund af denne blok og de kontroversielle holdninger han skriver om, bliver han fyret fra universitetet. I stedet ender han som Kustode på et kunstmuseum. Her møder han den unge dynamiske og moderne kunstmuseumsdirektør Sandra og den kinesisk/danske multikunstner Ai der laver en multimedie-installation kaldet INVASION om Kinas nye internationale dominans. Han møder også den kinesiske sexarbejder Arena på en natklub, som han fascineres og drages af og kontaktes af sin datter Sonja, som han har svært ved at connecte med.
Stykket følger Oscars deroute i både det ydre og det indre. Vi ser, mærker og fornemmer Oscars nedgang tæt på. Det stærke lydspor, den surrealistiske videoprojektion og skuespillernes kropslighed på scenen er stærkt og nærværende, og vi suges helt ind i sindet på Oscar.
Der er lange ordtunge passager om kinesisk og vestlig politik, men ikke på en måde så publikum tabes på gulvet. Aleksa Okanovic formår hele tiden at lade sit manus vende tilbage til det menneskelige, og de menneskelige relationer. For eksempel i en scene hvor Oscar snakker i telefon med sin datter. Datteren filmer sig selv siddende på scenen og hendes billede projekteres stort op på baggrunden. Oscar taler ud til os publikum og i stedet for at connecte med sin datter ryger han ud ad en tangent om den tunge politisk problematik omkring vesten og Kina. Datteren, og vi som publikum, kobler fra. Han opdager ikke engang, at hun har lagt på og er gået ud af scenen, men fortsætter sin ensporede enetale, mens vi, publikum, ser videre på det tragiske mellemspil.
Jens Albinus er imminent som den fallerede historieprofessor Oscar. Han er artikuleret, vild, patetisk, problematisk, komisk og sårbar. Han fylder scenen ud i alle leder og kanter og formår at finde alle nuancer af rollen frem så han både er troværdig og karikeret på samme tid. Sofia Mileva Cukic er ligeledes fremragende i rollerne som både rektor, museumsdirektør og datteren Sonja. Hun glider let ind og ud af roller, der alle har hver deres præg og udtryk. Hun er cool, woke, tilbagelænet, nervøs, trist, teenageangst og nærværende.
Linh Tuyet Le er performer og ikke skuespiller, det kan mærkes, men ikke som en kritik. Hun er stærk, nærværende, dragende, karikeret og nærmest tegneserieagtig i sine bevægelser og tale. Det er et fremragende valg at have denne blanding af performance og teater, fordi stykket derved langsomt forvandler sig til et kunstværk der skal observeres.

Det er kool kool at tage i Katapult og opleve dette kunstværk.