"3 i een"

Selve opgaven til de tre dramatiker-elever lød på at skrive et samfundskritisk stykke om julen. Ideen var bestemt god, men jeg undrer mig over, at man ikke havde valgt at lægge to pauser ind, når det var tre stykker, der blev spillet.

For mit eget vedkommende direkte savnede jeg en lille pause mellem 1. og 2. stykke. Jeg havde jo netop levet mig ind i første del som handler om en mor og en narkomandatter.
Moderen går og gør julerent, og glæder sig til at datteren kommer for at holde jul hos hende. Datteren kommer og de pynter juletræ i fællesskab. Udadtil ser det hyggeligt ud, men det viser sig, at datteren udelukkende er kommet for at tigge penge til stoffer.
Moderen forsøger at få hende til at blive, men datteren bruger sin far som undskyldning for at slippe ud til sit eget kummerlige liv igen.
Moderen forsøger forgæves; men datteren drager afsted ud i mørket medbringende nogle af sin mors penge.

2. stykke begyndte umiddelbart herefter, og her blev man så hensat til et fængsel.
En fange var tæt på løsladelse efter mange års fængsel.
Det viser sig, at han er hunderæd for at blive løsladt, og måske specielt lige op til jul. Han frygter at komme ud i en verden, hvor han skal stå på egne ben, - og være helt uden for en eller anden form for fællesskab.

Fængselsbetjenten forstår ikke fangens problem, og forsøger konstant at fortælle ham, at det udelukkende bliver rart for ham, at komme ud i friheden igen.
For at få fængselsbetjenten og andre fanger til at forstå ham, og tage ham alvorligt, begår han et par "småkriminelle handlinger" inde i fængslet, men ej heller det er nok.
Men da han så bliver opsøgt af en af de efterladte fra den mordbrand han har siddet fængslet for, - tager han livet af hende. Han skal derfor fortsat være fængslet, og slap hermed for sin største frygt: at blive løsladt til ensomheden lige op til jul!

3. del foregik på og omkring en lokal cafe/værested for ensomme misbrugere, Parasollen.
Stykket viser bl.a. at selvom misbrugere lader som om, de er hinandens venner, så fortæller de ikke deres baggrund for at være på stedet.
Vi ser bl.a. at en af dem har en søn "et sted ude i byen" og at han gerne vil være sammen med ham til jul. Dette lader sig imidlertid ikke gøre (kan kun gætte på tidligere hændelser), så han vil under alle omstændigheder give ham en gave. Han køber derfor et par skistøvler, men inden han får dem afleveret, får han brug for penge til at købe øl for, og er derfor nødt til at sælge støvlerne igen.

Herefter følger hans tanker om, hvilke gode ting han vil gøre for sin søn op mod jul; men til sidst har han kun så få penge tilbage, at han kan købe en latterlig Toblerone til sin søn.

Han forsøger at få barnets moder til at lukke sig ind, eller sønnen ud, men ingen af delene lykkes.
Til sidst spiser han og to andre brugere af Parasollen så Tobleronen, og alle lader fortsat som om "alt er i den skønneste orden" i deres liv. Altså: "Ensomme på trods af kammerater"!