Det store ædegilde
Vurdering:
Samlet vurdering:
Anmeldelse af ”Det store ædegilde”
”Det store ædegilde” er Rolf Heims/Aalborg Teaters fortolkning af Marco Ferreris prisbelønnede franske film fra 1973 af samme titel. Mens filmen gav et satirisk billede på det vestlige samfunds stigende forbrugerisme, har teaterstykket fokus på de såkaldte forbrugerbørn, der vil have mere mad, mere drikke, mere af det hele.
Det første indtryk på forestillingen giver scenen et ide om - den består af sorte vægge, et køkkenbord med vask, en ovn og et spisebord. Den simple sceneopsætning bliver dog hurtigt ”fyldt ud” af børnene, der før spisningen giver blokfløjtespil, sang og dans før de på hver deres måde indtager maden, som tilberedes live i af gæsteskuespiller Morten ”Kok” Nielsen (Kok på Mortens Kro, Aalborg).
Menuen består af:
Forret: Dampede hvide asparges, serveret ,ed ristede jomfruhummerhaler, dertil grøn sauce, kryddeurter.
Hoveret: Stegt sommerbuk med rabarber, sommergrøntsager, hvid pebersauce
Dessert: Marengs med jordbær og candyfloss
Maden kan duftes i hele teatersalen, men desværre ikke smages – tilskuerne må nøjes med at kigge på, hvordan den ”lille pige” (Laura Kold) dekorerer ansigter med maden på tallerkenenen og derefter grovæder, hvordan ”diabetikerdrengen” (Andreas Jebro) sluger to desserter i sig, eller hvordan den artige dreng (Martin Ringmose) kæmper for at beholde sin egen mad, som de andre forsøger at stjæle fra ham.
Efter den forholdsvis rolige ”Tv-køkken oplevelse” tager stykket fart – der laves en parodi på nutidens samtalefamilier. Herefter holdes et højt tempo med flere sceneskift til lyden af bl.a.
The Who - My generation
Bang Gang - Everytime i look in your eyes
Forestillingen skifter karakter på flere måder – værten (Jørgen W. Larsen) fra ”Tv-køkkenet” er nu malet i ansigtet, så han ligner en ond klovn. Børnene leger med maden på en bizar og til tider kvalmende måde – forbrugerbørnene vil have mere mad, mere at drikke, mere af det hele…lige indtil de dør af det. Desuden er der flere seksuelle scener i forestillingen, hvilket er med til at gøre forestillingen grænseoverskridende.
Hvis man ikke er bange for at få overskredet lidt grænser og nyder at blive provokeret på en måde, som kun kan opleves i teateret, vil jeg klart anbefale at se/opleve stykket ”Det store ædegilde”