Ødipus er stadig en tragedie

Det var ikke kun i oldtidens Grækenland, at man kunne finde ud at levere tragedier og Ødipus/antigone lykkedes i den grad også med at skabe dette absurde og ikke mindst tragiske univers.
Især hovedrollen, Ødipus, havde en stor del af æren. Med sit fremragende skuespil fremstod han virkelig som et forsømt barn, og hans utilregnelighed smittede også af på hele opfattelsen af stykket.

Måden den er nyfortolket på ses allerede på teaterscenen, hvor kulissen er et klassisk motelværelse hævet 1 1/2 meter over scenegulvet, hvor Ødipus holder til.
Selvom det er en nyfortolkning, så skinnede Sofokles mytefortælling om Ødipus stadig tydeligt igennem, hvilket fungerede rigtig godt.

På trods af at det jo var en tragedie, så var der også plads til humoristiske passager - f.eks. i form af Hermes som i den nyfortolkede udgave er en mand på rulleskøjter, som skøjter hen over scenen og fik smilet og latteren frem hos publikum.

Stykket bærer præg af dybere sindstilstande og fortolkninger som måske nogen gange gjorde, at det var lidt svært at få den knapt så abstrakte tænker/teatergænger med - deriblandt mig selv og med det taget i betragtning får den 3 stjerner