I DAG:
Anbefaling - Scene

En samtale mellem tanker og følelser

JEG ER VINDEN anbefalet af Amalie Sawman Nygaard
1. december 2021
Vurdering:
Samlet vurdering:
Forestillingen JEG ER VINDEN, skrevet af norske Jon Fosse, spiller lige nu på Aalborg Teater og hvis man vil udfordres bør man klart lægge vejen forbi!

DEN ABSTRAKTE FORESTILLING
Vi træder man ind i en spektakulær og enestående scenografi, som ligesom resten af forestillingen sætter tankerne mod det abstrakte. Selvom scenografien ligner et landskabsmaleri malet af en farverig Jackson Pollock, så er vi på en båd. Og på denne båd finder en vigtig og ubehagelig samtale om selvmord sted.

De to skuespillere Marie Fogh Knudsen og Karla Rosendahl indtræder scenen som en trold i en æske iført klovnelignende-tøj, som understreger at denne forestilling ikke er helt som derhjemme. Men dette giver også os i publikum en lille armslængde fra det ellers tunge emne og det er genialt tænkt af både scenograf, skræddere og instruktør.

Marie Fogh Knudsen er skøn som altid, hvis hun vil behøves hun ikke engang at trække vejret for at være sjov. Dette udnyttede hun og det synes jeg bestemte klædte forestillingens ellers dystre tema "selvmordstanker". Her kunne vi grine lidt.
Karla spillede rollen som den lidende den skulle spilles.

Dog manglede jeg lidt større udslag fra skuespillerne, måske et skrig, en kæmpe bevægelse eller noget helt tredje. Alt andet er stort, men skuespillerne måtte gerne have indtaget klovnestorheden en smule mere.

SCNENEN VI VILLE HAVE MERE AF
Selvom teksten var fyldt med finurlige referencer til både Jane Austin og Ludvig Holberg, kørte den lidt i tomgang med gentagelser.
Derfor åndede vi lettet op, da scenografien ændrede rummet og vi kom ned under dæk. Her kom der en bodegastemning som løftede den ellers deprimerede stemning og gav et afbræk fra absurditeten.
Her var noget velkendt, noget hyggeligt og man fik selv lyst til at komme med ind og drikke en øl med de to skuespillere. Fantastisk scene! Jeg ville faktisk gerne have set en helt forestilling med den scene alene!

HVAD SKAL VI BRUGE DEN TIL?
Det spørger jeg altid mig selv når jeg ser et stykke: Hvad skal jeg bruge den til? Hvad får jeg ud af at opleve denne forestilling? Hvad vil teatret lære mig?

Forestillingen handler i store træk om, hvordan det er at tage en svær samtale med nogen: En samtale mellem tanker og følelser. Og hvad skal vi bruge det til? Ja, vi nordjyder (måske endda danskere?) kunne faktisk lære en del af denne forestilling, for det at være berøringsangste ligger ofte lidt til os. I denne forestilling ser vi en kær ven, som i den grad gør alt for at hjælpe, lytte og forstå og det var for mig, meget inspirerende.

ALT I ALT
Alt i alt er forestillingen JEG ER VINDEN en lille absurd og abstrakt perle, som indenfor dens genre er helt fantastisk, men om genren er mig, har jeg ikke helt fundet ud af og derfor giver jeg den "kun" 5 kongekroner.
Har man dog mod på at prøve noget andet end det sædvanlige, så er denne forestilling helt klart at foretrække og kæmpe cadeau til Aalborg Teater for at tage sådan en forestilling i spil!
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr
Live in Turku
Udgivelsesdato 17. maj
SPÆDGRY
Udgivelsesdato 9. apr
Beech
Udgivelsesdato 15. jun