Familieintriger 2.0. Se den, hvis du vil have et godt grin samtidig med, at opgøret i en dysfunktionel familie forløses og livets mening udforskes

Maggie er frustreret. Hun begærer sin mand og ønsker brændende at blive mor til hans barn. Maggie kommer i den indledende scene til at fremstå som en grådig og udspekuleret kvinde, som ser den rige svigerfars forestående som en mulighed for at sikre sig størstedelen af arven. Ved første øjekast virker kun usympatisk og egoistisk, men efterhånden som Maggie sætter ord på sit følelsesliv krakelerer hårdheden og stemme knækker. Hun har en råstyrke i sit selvværd, stemmeføring og sin postur, men samtidig lurer sårbarheden og kommer til overfladen efter gentagne afvisninger fra hendes ægtemand, Brick, der emmer af livslede og søger tilflugt i alkoholens bedøvende dråber.

Stykket er både sjovt og rørende. Johanne Louise Schmidt, der spiller Maggie 'the cat', spiller røven ud af bukserne - bogstavelig talt. Ligesom Big Mamma, spillet af Ditte gråbøl, helt ned i småmimikken overbevisende skildrer en kvindes insisteren på at bevare den gode stemning, samtidig med alt omkring hende smuldre. Et selvbedrag, som går igen hos familiens andre medlemmer.

Bølgerne går højt - nogen gange for højt efter min smag. Der er bestemt familieintriger, som trykkogeren ikke længere kan holde inde, men indimellem blive udbrudene påtagede og desværre utroværdige trods det ellers gode skuespil. Desuden er de humoristiske indslag fra de irriterende børn sjove de første mange gange, men mister til sidst sit momentum og bliver i stedet gentagelse fremfor humor med god timing.

Hvis du vil have et godt grin og se en dysfunktionel familie tage et vildt opgør med hinanden samtidig med at livets mening berøres, så se 'Kat På Et Varmt Bliktag'. Stykket er bestemt værd at se!