Velkendt problematik
Vurdering:
Samlet vurdering:
Stykket tager udgangspunkt i en velkendt problemstilling, der efterhånden er blevet belyst fra den samme kritiske position mange gange. Mennesket og maskinen, der til sidst bliver en hybrid: “menneskine”. Stykket er smukt og dragende i dets realisering, der formidler det kolde og logiske maskineri, og samtidigt medtager det et dansende sprog og organisk materiale i ‘deform’ af slim. Kontrasten er enorm, men ikke desto mindre fremstår stykket som endnu en kritik af teknologiens udvikling, og medtager dermed ikke en positiv indstilling, der tager højde for glæde, funktionalitet eller pragmatik. Således er det mindeværdige og unikke ved stykket ikke moralen som vi kender så godt, men nærmere udformningen heraf.
Stykket omhandler dermed social dysfunktionalitet i forbindelse med teknologien, livet og dets viderebringelse - for hvad er liv? Desuden medtages et opgør og en frustration, der er interessant, idet spørgsmålet: “Hvad er overflødigt? Menneske eller maskine?” stilles.
Stykket er smukt opsat og fængende i det lyriske sprog og de effekter der er medtaget. Venter man en unik behandling af emnet eller en pioner, bliver man istedet mødt af et stykke, der træder i fordsporene af sine forgængere.