Hyggeligt teater, men en underlig forestilling

En kold og våd aften i februar begav jeg mig ud i den danske natur på cykel for at se "Naturen kalder", den kaldte ikke decideret på mig. Omgivelserne var meget fine, Bådteatret er rigtig hyggeligt, om end teater rummet var noget køligt.

Selve forestillingen var en enmands optræden. Med sitrende krop og meget skæve stillinger til en meget særegen musik. Meget af musikken lignede tinitus, ubehagelig og monoton. Andet mindede mest om relæ klapren på en telefon central.

Selve fortællingen sartede med universets fødsel på 3 sekunder, og så en masse om vores mobiltelefon, som åbenbart indeholder 70 af vores grundstoffer.

Dernæst i illustration af aluminium. Underlig forvrænget, sikrende og syg. Aluminum er for mig et fantastik materiale, så jeg forstod ikke helt meningen.