Bag divamasken

Diva Min er en klassisk opbygget drama.I begyndelsen ser vi en magtfuld, kynisk ældre diva, som driller en unge, klodset mand i hendes hotelværelse. Manden kom for at ordne lyset, selvom det er meget sent om aftenen. Hele sætning virker absurd,så dramaet kan sagtens være komedie. Men lidt efter lidt skifter rollerne e. Manden afslører divas hemmeligheder,også dem, hun skjuler overfor sig selv, og derved bliver manden den magtfulde. Det er ham, som bringer lyset også på det symbolske niveau. Jo flere hemmeligheder bliver afsløret, jo færre tøj har divaen på. Til sidst står hun i sit nattøj, uden mascara, symbolsk set helt nøgen.
Dramaet opererer med mange symboler og referencer f.eks. til forskellige operaer. Ødipus opera spiller en central rolle i dramaet: Den antyder hemmelighederne og fører til den tragiske slutning. Efter Ødipus blev nævnt, intet kan være det samme igen. Det understøttes ved, at både en tidligere telefonsamtale og en vuggesang bliver gentaget efter Ødipus blev nævnt, men begge dele forandrer sig drastisk.
Diva Min er vel opbygget, kompleks og dyb. Skuespillerne e er troværdige, men måske overdrevne nogle gange. Alt i alt er dramaet høj kvalitet, og er sikkert en god teateroplevelse.