Far er et paphoved

Danser med far, en forestilling om far-datter forholdet, det stereotype forhold vi kender så godt eller taler om, som var det en fastslået kendsgerning; fars lille pige.

I denne forestillingen er fokus nu ikke på lillepigen, som forkæles af far, men snarere på farmand, der er mere eller mindre fraværende og alligevel af lillepigen sættes op på en piedestal.

Vi præsenteres for sceneriet over 3 på hinanden følgende generationer. Således gennemløber vi, på de 5 kvarter forestillingen varer, også de kulturelle forandringer, der er sket for en dansk byfamilie gennem de sidste 100 år.

I grunden er det 4 generationers tid vi gennemlever: oldefar Einar og mormor, morfar Carl og mor, far Jeppe og unge Lea, datteren, barnebarnet, oldebarnet, der hverken er gift eller forlovet – endnu.

Kvinderollerne spilles for os af de eminente skuespillere Rikke Wölck, Sonja Oppenhagen og Laura Allen Müller. De gør det aldeles levende ;-), mens mandefigurerne præsenteres for os som papmachehoveder med kludekroppe.

Det er sjældent, jeg som voksen har moret mig så meget som ved at se denne forestilling med de tre skuespillerinder kombineret med et ekstrem excellent dukkespil og tale fremført af Rolf Søborg Hansen og Morten Hauch-Fausbøll. Yderst effektfuldt var det også, når dukkeførerne dominerede scenen, at iagttage samspillet mellem førerne og damerne, der sprang til og med både arme og ben assisterede dukkeførerne, så fremstillingen blev endnu mere detaljeret og levende.

Derfor max antal stjerner fra mig. Ikke så meget pga. emnet, det er interessant nok, men pga. aktørernes samarbejde og det fine sammenspil af to forskellige sceneteknikker.