"Nå, men da "vi" havde en depression..
Det store depressionsshow anbefalet af
Nina Pehn
Vurdering:
Samlet vurdering:
.. ej, det hedder det jo ikke. Det er ligesom dem, der siger, at "vi" er gravide... NEEJ! Det er "I" ikke."
For nej, hvis ens dejlige, vidunderlige kæreste har en depression, så er det ham/hende, der har en depression, og ikke dig. Men hvordan er man bedst med på sidelinjen, uden at gøre alt det "forkerte"?
Det ovenstående citat, er et godt eksempel på, hvilke tanker og følelser, der kan være på spil i en situation, hvor depressionen kommer utrolig er tæt på. Alle de spørgsmål der melder sig og alle de ukendte svar, man kan have som pårørende:
Hvor lang tid tager det? Hvorfor har du kun én sok på idag? Ender jeg selv med at blive deprimeret?
Ane Høgsberg og Mads Holm kommer vidt omkring det, at have en depression, og det, at være pårørende til en der har det.
DET STORE DEPRESSIONSSHOW, er en rigtig fin måde at få snakken i gang om depression, og er først og fremmest et show, hvor man lytter og griner rigtig meget. Ane Høgsberg og Mads Holm er sindssygt nærværende og formår at sætte fokus på depression på en løssluppen vis, hvor man som publikum på ingen måde føler sig utilpas eller sidder og føler, at "det godt nok er synd for dem."
Det er et meget intimt lille show, og jeg vil gerne sige mange tak for, at jeg måtte være med, og høre på to så modige og dygtige mennesker.