I DAG:
Anbefaling - Scene

De andres bland-selv slik

Valby-Parnasset anbefalet af Rebekka F
20. december 2013
Vurdering:
Samlet vurdering:
På den mennesketomme scene stod et hammondorgel, en cello, bongotrommer, DJ-pult og en kuffert med et glas rødvin på. Allerede her stod det klart, at vi kunne forvente os lidt af hvert. Og det fik vi.

Alt fra stoisk lyrikoplæsning til sentimental gospel. Kulminationen på Valby Kunstår ville det hele den onsdag aften i Prøvehallen, Valby. Gordon Kennedy som ejendomsmægler samt orkester med perkussion, hammondorgel, saxofon, cello og DJ med Benjamin Koppel som ”Koppelmester”, hev os gennem en forestilling, der virkede til, at ville favne al kunst. Litteraturen gennem digtoplæsning, billedkunsten via en kunstquiz anført af Tore Leifer, div. forsk. musikgrene såsom visesang, rap, gospel og nogle instrumentalstykker. Dans var ikke umiddelbart repræsenteret. Så var der til gengæld en ordsketch om fødder.

Selvom om konceptet med de mange usammenhængende fragmenter er set før, fx i nummeroperaer eller revyer, så virkede den lim, de havde brugt ikke rigtig. Limen: førnævnte ejendomsmægler, førte os gennem et hus’ forskellige rum, og i hvert rum var der så en kunstner med et nummer. Dog var dette for ikke så gennemført, at det rigtig gav mening. Hermed ikke ment, at Gordon Kennedy gjorde et dårligt stykke arbejde – men der manglede noget forarbejde, som kunne få enderne – numrene – til at hænge ordentligt sammen.

Selvom hvert enkelt element i sig selv var godt, blev kombinationen uden den egentlig berettigede kronologi lidt søgt. Genremæssigt blev vi budt andres bland-selv slik, hvor chokoladen var god, men vingummierne lidt for corny.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb
Waiting Places
Spilleperiode 10. feb - 9. mar
Majas løfte
Premiere 15. mar - 15. feb
DAMEKROP – ON TOUR
Spilleperiode 24. jan - 4. feb