Teater V har en vinder!

Hallo, hallo derude!
Hvis jeg lige må få ordet, vil jeg bare lige sige: Gå endelig ikke glip af dette brag af en nyskrevet, dansk musical!
Hvad jeg taler om?
Jo, det skal jeg sige dig. Det er såmænd ”PIXIE – en studentermusical”, der spiller på Teater V i Valby.

Musicalen, der er skrevet af Sofie Riis Endahl, bygger på sammes ungdomsbog ”Pixie lever stadig”.

Rammen for stykket er tiden i og lige efter gymnasiet – de tre år, der går så hurtigt, men hvor der sker så meget i den unges liv. Det er mildes talt tre år i overhalingsbanen med masser af druk, fester og sex.
Men det er også tre vigtige år, hvor den unge skal finde og definere sig selv, bl.a. gennem sine nye bekendtskaber.
Og så er det tiden efter gymnasiet, tiden efter den sidste fest, hvor tomhedens ”tømmermænd” sætter ind, og spørgsmålet ”hvad nu?” melder sig.

”PIXIE” er en musicalforestilling, der rummer rigtig meget – og vil rigtig meget. Og jeg synes, det lykkes, for du kan – ung som ældre – relatere dig til et, flere eller måske endda alle stykkets temaer.
Det er temaer, der tager fat i noget af alt det, unge – nu som tidligere – går og slås med: Angsten for ikke at høre til og føle sig udenfor. Angsten for ensomhed og manglende venskaber. Længslen efter kærlighed, efter at kunne vise sin sårbarhed uden at blive latterliggjort. Det svære i at finde sig selv, være sig selv og tro på, at man er god nok, som man er. Og meget, meget mere.

Alt formidles gennem stykkets enkle replikskifter, de mange sange, og den meget iørefaldende musik. Der er fart og tempo på fra start, men den lidt mere stille ballade er der også – alt fint afstemt efter sangenes temaer.

Jeg vil på det varmeste anbefale ”PIXIE”, som jeg har tildelt 5 velfortjente, gyldne kongekroner.

De går til de fem unge, musikalske, velsyngende skuespillere, der giver stykkets karakterer ”krop”. De er troværdige, charmerende og når langt ud over scenekanten. De mange klapsalver og det stående bifald vidner herom.

De går endvidere til den fine iscenesættelse, der på enkel, men raffineret vis fører os med rundt i de unges univers.

De går tillige til instruktionen, for resultatet er en dynamisk, indfølt, sårbar og særdeles fængslende ungdommelig forestilling.

De går selvfølgelig også til Sofie Riis Endahl for denne relevante musical med velskrevne sange og medrivende musik. Det er ungdomsteater, når det er bedst.

Men de går IKKE til lydsiden. Gang på gang oplevede jeg, at musikken overdøvede ordene, der bærer hele handlingen. Og det gjorde min unge ledsager på 15 år også. Og hendes hørelse fejler intet.
Det er desværre ikke først gang, jeg har oplevet dette i teatersammenhæng. Mon nogen på et tidspunkt får skruet ned for de lydmænd, så de kender deres plads, eller skal teatret – i lighed med danske film – fremover tekstes? Vi er jo kommet for at høre, hvad der bliver sagt på scenen og ikke for at opleve, hvor højt de kan skrue op for lyden.

Lad nu ikke sidstnævnte afholde jer fra at lægge vejen forbi Teater V i Valby. Kom af sted og bliv blæst bagover.

Stykket spiller frem til den 4.oktober.