Chartertur gennem det tyske traume

I en komedie, med en altid underliggende alvor, griber Christian Lollike fat i den tyske folkesjæl og dens traume. Overfor den står historieløsheden med åben mund og polypper og kigger fascineret ned i skakten. Vi følger sporene efter Anden verdenskrig, hvor Gerhard, Gerhard og Gerhard – eller bare Gerhard – som, underlagt globalisering, arbejdsløshed og identitetsløshed, søger en mening med deres tilstedeværelse. Her kommer nationalfølelsen ind i billedet og en tilflugt i sammenholdet med andre i samme situation. Sammen kan de finde styrke i at hade alle andre. Eller man kan da også bare tage til historieløse Las Vegas og leve af sin skygge ved at performe den store, traumatiske fortælling. For derefter at vende hjem igen, og bygge en nazipark, hvor amerikanere med kamera om halsen f.eks. kan træne deres overlevelsesevner i KZ lejre. En absurd idé, som ikke engang er så fiktiv endda, når man tænker på eksisterende barer i Asien, hvor kunderne nyder en cocktail under et hagekors, hvis æstetik de drages af, men ikke aner hvad indebærer.

Man forstår godt populariteten omkring Aarhus Teaters enfant terrible. Christian Lollike skriver ufatteligt godt og griber fat i relevante emner, som sættes på spidsen og tydeliggøres i deres absurde form. Det er skide sjovt, men grinet suppleres altid med en dårlig smag i munden gennem bevidstheden om emnets alvor. Derfor er jeg måske ved at have set nok af Lollikes moraliserende scener, som altid sniger sig ind – i dette tilfælde gennem sønderbombningen af Dresden, hvor ”døde” dukker i massevis bliver slæbt ind på scenen. Poetisk og velskrevet er det, men med et overforbrug af pathos. Vi er dog ude i de mindre detaljer. For der er ingen tvivl om, at Skakten er en anbefalelsesværdig forestilling hvor tekst, skuespil – især fra Kristoffer Fabricius’ side – og iscenesættelse er i top. I hvert fald hvis man er til bruddet med den fjerde væg, en dynamisk form og en dekonstruktivistisk æstetik. Og så gør det altså heller ingen skade, at blive budt på en kogt pølse og en bajer inden forestillingen går i gang.