Indblik i livet som udsendt

Stykket indledes med 5 soldater, der sidder i en lejr og venter. De forsøger at slå tiden ihjel med styrketræning, pleje af grej og drillerier.

Tiden inden de sendes ned i krigszonen i Afghanistan bærer præg af at relationer opbygges - såvel romantiske som kammeratlige. Dette skildres fint gennem koreografien, som er smuk og bevægende. Særligt dansen, som skal vise hvor tæt et venskabeligt bånd man knytter sig til hinanden under de svære omstændigheder, er rørende. De to unge mænd indgår nærmest i symbiose med hinanden, da deres liv bogstavelig talt vil afhænge af den andre, som dansen smukt skildrer.

Den romantiske relation fandt jeg dog lidt malplaceret og forstyrrede stykkets historie - om end forførelsesdansen var smuk.

Stykket kunne godt have vist mere psykologisk indblik i, hvad der sker med mennesker i krigszonen, som er på nippet til at blive sendt ud på slagmarken mod en usynlig fjende. Dette berøres kun kortvarigt til stor ærgrelse for mig som publikum.

Den mest rørende scene er dog slutscenen, hvor man virkelig får indblik i krigens umenneskelig karakter og de følger, den kan have for purunge mænd, som hele har livet foran sig.

Et vedkommende stykke, fint fortalt uden en politisk dagsorden, hvilket i sig selv er smukt. Dog greb stykket mig ikke, og dens manglende vægtning af de enkeltes følelsesliv gør, at jeg desværre ikke kan give den mere end 3 kongekroner.