Hjertevarm Lykkebjørn

Vi befinder os i en ufærdig lejlighed et sted i det indre København, her er Karin/Karinus, spillet af Lotte Andersen, netop hjemvendt med sin lillebror. Karin er dybt nede over morens død og tager lykkepiller for at komme igennem hverdagen. Den overbeskyttende lillebror, spillet af Thomas Levin, har "hyret" en rengøringshjælp til at se efter sin søster, mens han er ude at rejse, dog er denne en udflippet arkitetktstuderende (Kristine Nørgaard), som ikke rigtig har tid til jobbet. Dette åbner dog op for et besøg mellem Karin og den hjemløse Johannes Bjørn (Allan Klie), som stjæler hendes hjerte og vender op og ned, både på lejligheden, men også på hele Karins liv.

LykkeBjørn er en utrolig hjertevarm og forunderlig historie om to fortabte og forskruede, selvudslettende personer, som finder ro i hinanden og herved bliver "normale" mennesker, som kan stå på egne ben og gå hen af gulvet. Det er en historie om, hvad lykke egentlig er, en morgen bajer og en guitar eller et stort hus i Gentofte med den arkitetkttegnede kone, og hvor ondt det kan gøre, hvis den pludselig forsvinder. Det er en historie om, at man ikke skal skue hunden på hårene, men prøve at åbne kisten, for så måske at finde den største guldskat, man kunne drømme om.

Mødet mellem Karin og Johannes er så fint og så skævt, så man kun kan sidde og smile over hele femøren, da både Lotte Andersen og Allan Klie gør en ufatteligt godt stykke arbejde og har skabt to karatere, man kun kan have sympati med og holde af. At slutningen så er lidt for Hollywood-lykkelig, og den arkitektstuderende måske er en tand for overspillet og kliché præget det er så, hvad der er. Alt i alt en rigtig fin og lykkelig historie.