Nostalgi i nye klæder med ung stjerne og flot scenografi

Det var med masser af forventning, at min ledsager og jeg begav os ud på Bakken. Vi er begge to i en alder, hvor særligt Nissebanden og Nissebanden i Grønland er en del af vores barndom. Vi elsker begge to historierne og ikke mindst Hans Dals dejlige sange.

Vi blev da heller ikke skuffede. Alle de kendte og elskede numre er med, sammen med en del nye sange, ligeledes komponeret og skrevet af Hans Dal. Man er således i trygge hænder, uanset om man er ny eller erfaren i Nissebandens univers. Udover Hans Dal er der desuden gensyn med flere andre kendte Nissebande-navne – Flemming Jensen har overtaget rollen som Fiffig-Jørgensen, og den udfylder han i sædvanlig skæv og humoristisk stil, så man ikke kan andet end at holde af ham. Desuden er der gensyn med Ann Hjort, som i Nissebanden i Grønland spillede Puk. Hun spiller nu bibliotekar i Holme-Olstrup. I øvrigt spiller Pia Rosenbaum, som har spillet Sugar i Nissernes Ø, fru Fiffig-Jørgensen, og Sofie Pallesen har overtaget sin mor, Kirsten Peüliches rolle som Gemyse. Alt i alt er der altså gensyn med mange gamle kendinge, som alle gør det ganske fortrinligt.

Naturligvis er der også en masse nye skuespillere med. Af dem stråler især Anna Heerulff. Hun spiller Puk, som i denne historie har hovedrollen, og som samtidig danner bindeled mellem mennesker og nisser. Hun er blot 15 år gammel, og har en sødme – og i øvrigt en ganske glimrende sangstemme – som virkelig brænder igennem. Heldigvis kan vi allerede fra 1. december glæde os over også at kunne se hende i TV2-julekalenderen ”Kometernes jul”. Der er desuden et ensemble af mindre børn. Det er ikke just altid en garanti for kvalitet, men her gik det nu faktisk ret fint, og bidrog nok særligt til, at de yngste af publikummerne blev tilfredsstillet.

Kim Himmelsvang har overtaget rollen som Lunte fra Flemming Jensen, og han er det skuespilmæssige lavpunkt i forestillingen. Hvor de andre er naturlige og velsyngende, så falder han igennem. Det er som om han aldrig rigtig finder ind i rollen, og på trods af, at jeg kan læse mig til, at han har spillet med i adskillige musicals, så rammer han sjældent rigtigt, når han skal synge i denne forestilling.

Hvad angår scenografi, så er det tydeligt, at vi er et sted, hvor der er tjek på den del. Vi får lov at se al den teknik cirkusteltet kan klare, med skærme, lys, wirer over publikumsrækkerne, et velspillende orkester, lemme i gulvet og andet godt. Højdepunktet var nok, da Puk og Lunte sang "Hundeslædesangen", og teltet blev badet i nordlys.

Historien er ny, men baserer sig især på historien fra Nissebanden i Grønland. Puk-karakteren har fået en ny funktion, som jeg synes fungerer rigtig godt, og slutningen byder på et lille finurligt plottvist om, at der måske ikke er så langt mellem nisser og mennesker, som vi går og tror. Der var et par valg man traf undervejs, som for mig blev lidt for pjattede, men som måske nok igen var der for at give noget slapstick til børnene. Ligeledes var der et par underfortællinger, som ikke helt blev foldet ud, og som måske burde være pillet ud af forestillingen.

Og apropos børnene: Bakken markedsfører forestillingen som værende rettet mod børn fra 5 år og opefter. Det tror jeg er noget lavt sat. Man skulle nok snarere have sat ”grænsen” ved 8-9 år. De små vil have svært ved at fange al dialogen, som der er meget af i forestillingen, og for dem er de næsten 2½ time, som forestillingen varer, nok også i overkanten, i forhold til hvad de kan klare. Til gengæld kunne en bekendt, som tilfældigvis var til stede i teltet samme aften, fortælle, at hendes to medbragte teenagere havde hygget sig gevaldigt – så tag gerne dit unge menneske med.

Alt i alt er det en god oplevelse at tage ud i det gode gamle Cirkusrevytelt og se denne forestilling. Man er godt underholdt, og kan også tage nogle pointer med hjem om forbrugerisme – og det er nok ikke så tosset i disse tider. Dog må jeg, i lighed med andre anmeldere, gøre opmærksom på, at man skal være godt klædt på, for er der koldt udenfor, ja så får man en helt autentisk Grønlandsoplevelse inde på rækkerne, for så er der også koldt i teltet. Med al den hjertevarme som stråler ud til os fra scene, er det dog ikke noget, som en ekstra varm sweater ikke kan klare.