Ikke en forestillingen der er egnet til skærmen

Jeg er lidt ekstra hård ved Gud Taler Ud, ikke fordi jeg mener at stykket ikke er velskrevet, vel-spillet og vel-sunget, men simpelthen fordi jeg ikke mener at man får meget ud af at se det på en statisk skærm.

Det var som om, at jeg ikke helt kunne værdsætte stykket, fordi jeg ikke fik lov at dele rummet med ham, som han ellers brugte meget. Men et rum er jo netop ikke et rum når det er 2-dimensionalt.

Min indlevelse blev brudt af kameraets svingende diktering over hvor mit syn skulle rettes, lyde fra publikum (som jeg jo på en måde var en del af - og så alligevel ikke) og det at jeg prøvede at forestille mig at jeg så i real-time.

Netop det der er fængslende ved teater er at det foregår i nuet. Hvis man skal se et stykke derhjemme på Seeatre.com, så forestiller jeg mig at det er bedre at se et mere "filmisk" stykke, som er mere klassisk i natur. Dette stykke formåede ikke at modbevise overfor mig at magien ved teater kan transformeres til en platform på nettet. Som nogle film skal ses i biografen, ville jeg mene at dette stykke burde ses i teatret.