At lære krokodillen at kende

To talentfulde, poetiske mennesker og en krokodille. Stykket veksler mellem små perverse scenarier om morderægteparret West og de to performeres refleksion over den autentiske kriminalhistorie, som de bearbejder. Forestillingen lægger fra starten af op til en diskussion af begrebet ondskab: Hvad er det? Hvor kommer det fra?
Emnet er barskt, men stykket er fyldt med bizar humor. Den foreliggende historie er ækel og lige til sladderpressen, men Livingstones Kabinet vil noget andet end at forarge og dømme, de vil udtrykke undren og prøve at forstå de mennesker, der gør skrækkelige ting. Det udmønter sig i en slags psykologisk detektivhistorie, der med hjernevidenskab og masser af ufattelige udsagn i politirapporter og interviews forsøger at finde årsagen til afstumpetheden.
Stykket er flot, poetisk, minimalistisk, intenst, provokerende, charmerende, spændende, gennemarbejdet, velspillet og alsidigt. Performerne går hele vejen og har sans for detaljer.