Vi har alle en flig af Pølse og Pind i os...

I et lille fortættet, gråmalet rum med sparsomme rekvisitter (et lille bord, to spinkle stole) trisser Pølse og Pind rundt i hver deres desperate ensomhed og snakker med sig selv og til en verden, der ikke lytter. Koblet af samfundet, forsmåede og forpint af savn, men med hjertet på rette sted - og derfor elskværdige og vidunderligt menneskelige, ikke mindst pga. Line Knutzons rablende, fantasifulde univers, hvor den lille fortættede verden altid afspejler en større samfundskritik. "Vi hænger alle sammen sammen", som Pølse siger:"de fleste mennesker har bare glemt det".
Pølse (Merete Hegner) og Pind (Ditte Gråbøl) lever i samme lejlighed, men ser slet ikke hinanden. Da de pludselig opdager hinanden, bliver de henrykte og det pibler frem i dem med glæde og længsel, men også helt mislykkede forsøg på at række ud. For verden - og andre mennesker - er en farlig størrelse, som de længes efter, men ikke kan finde sig til rette med, sådan som den er.
Det kunne alt sammen blive meget tungt og deprimerende, men i Knutzons univers er humoren og komikken altid en fast følgesvend - og Pølse og Pind er to hvidmalede klovne, der ikke formår at gebærde sig i samfundets cirkus. Forvirrede, fejlbarlige og famlende bevæger de sig rundt, men de træder forkert, bliver misforstået og får det ikke rigtig til. Det er altså meget svært det der liv og hvor skal man gribe fat? Merete Hegner (den altid hoppende, naive barnesjæl Pølse) og Ditte Gråbøl (den livstrætte, længselsfulde Pind) spiller formidabelt med stor sans for et tragikomiske. Knutzons finurlige monologer, hvor sproget gakker derudaf og dagligdagsudtryk vendes på hovedet, så absurditeterne i alle vores såkaldte "sandheder" udstilles, er også fængende. Desværre er 2. akt pænt ujævnt i forhold til 1. akt og historien bliver ikke helt forløst. Derfor 4 stjerner til "Den luft som ande indånder". Men forestillingen skal ses!