Bølgende ord

Lokationen er Bådteatret liggende i Nyhavn.
Scenen er sat og omgivelserne forførende - båden gynger let, og lamperne i baren danser i takt med bølgerne.

Inden forestillingen begyndte, havde vi tid til at nyde en øl på dækket, og vores nysgerrighed voksede.

Vi går ind i salen og pladsen er trang, hvilket giver rummet en intim atmosfære og sanselig dybde.

Scenografien er bygget op af en minimalistisk tankegang med Katinka i fokus, hvis replikker er monologer, der udelukkende er citater fra Strunges digte eller ord han har sagt.

Der var en vekselvirkning imellem tale, sang og visuels - med melodier tydeligvis komponeret af Katinka selv.

Dette udgangspunkt var interessant, men benspændet om at alle ord udelukkende skulle være Strunges, var med til at formindske - eller ligefrem udrydde - den røde tråd der måtte være i fortællingen.

Det gjorde stykket en smule introvert og man følte sig som tilskuer ikke inddraget ordentligt i det der foregik på scenen.

Men med det sagt, skal en highfive til Katinka som performer, dog gives.