I DAG:
Anbefaling - Scene

Magisk og humørfyldt juleforestilling for hele familien

SNEFALD anbefalet af Camilla Jensen
17. november 2019
Vurdering:
Samlet vurdering:
Årets juleforestilling på Odense Teater, "Snefald", er en scenisk version af den norske TV-julekalender "Snøfall", som DR sendte i 2017. In medias res starter forestillingen i et klasselokale, hvor flere julestemte børn skriver et brev til julemanden. Hovedkarakteren, den niårige forældreløse Selma, sidder stille for sig selv inden det erfares at hendes eneste juleønske er at få en familie. Derfra tager forestilllingen fart, da Selma ankommer til julemandens hjem, Snefald. Straks vikles hun ind i et større drama. For alt er ikke, som det plejer at være i Snefald. Der er et mørke, der via onde kræfter forsøger at skabe mismod.

Samlet set er "Snefald" en eventyrlig og humørfyldt fortælling om venskab, længsler, kærlighed og tilgivelse. Det er dog et ret forudsigeligt drama, der ikke bringer mange overraskelser med sig undervejs. Alligevel formår "Snefald" at underholde fra start til slut, hvor især Lea Baastrup Rønne er meget charmerende i rollen som Selma. Ligeledes imponerer Malene Melsen i rollen som plejemor Ruth, der hverken er ekspert i jul eller børn. Endelig gør Anders Gjellerup Koch det sublimt, som den altid positive julemand, Julius. Samtidig er scenografien, trods sin enkelthed, helt fortryllende og imponerer adskillige gange. Derfor får årets juleforstilling også min klare anbefaling.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb